Western swing

Typisk Texas dansehal

Da det krakkede på Wall Street i slutningen af 1929 med en efterfølgende økonomisk depression som følge, så var der mange i Syden der måtte bryde op og søge arbejde andre steder som allerede nævnt i et  tidligere indlæg.

Man talte om en ny vandring mod vest. Hvor den sorte befolkning mest søgte mod nord søgte den hvide mod vest, og især den store stat Texas modtog mange af hillbillierne til både det ene og det andet arbejde. 

De tog deres musik med sig, men de mødte også andre musikformer, dels selvfølgelig western musikken, se tidligere indlæg, men også tidens populære toner, der nu var swingmusikken. Selv om den havde sit centrum især i New York, så var der også lokale danseorkestre rundt om i USA og den nye opfindelse radioen spredte musikken mere og mere.

Laptop Steel Guitar, 
også kaldt Hawaiiguitar

De nye elementer

Så nu begyndte fiddlerne at kombinere deres musik med swingrytmer udført af trommesæt og kontrabas og en guitar, der i jævn takt slog akkorderne. Snart eksperimenterede man også med at lade to violiner spille tostemmigt – det fik betegnelsen twin fiddle - tvillingefiddle - i folkemunde.

Inden længe gjorde et nyt instrument sit indtog, Hawaiiguitaren, som i dag kaldes enten lap top guitar eller steel guitar. Det var en guitar, der lå vandret på musikerens skød – heraf det første navn – og i stedet for at tonerne blev holdt med fingrene holdt man dem med et stålrør, som gav en syngende tone og let kunne glide op ad gribebrættet. Det blev senere i efterkrigstiden et næsten fast instrument i countrymusikken, bare i en videreudviklet form, hvor det blev forsynet med pedaler, der kan hæve og sænke tonehøjden. Den kaldes så i den udgave for pedal steel guitar. Men foreløbig var det den pedalløse udgave, som kom fra Hawaii og blev et rimeligt populært instrument i western swing.

Sangene kunne stadig være de gode gamle fra Appalacherne, men cowboysangene vandt mere og mere indpas og der blev også lavet nye sange, der mere og mere blev formet efter tidens populære melodier.

Bob Wills & The Texas Playboys

Bob Wills

Den nok kendteste repræsentant for denne stil hedder BobWills, en violinspiller og orkesterleder, hvis band Texas Playboys var meget efterspurgt i Texas og nabostaterne. Han er nok den mest kendte inden for western swing. Hans eneste ambition var egentlig at sprede lidt fest og glans i en triviel hverdag, men han kom i høj grad alligevel til at være nyskabende med sin specielle rytmik i violinspillet og den fejende rytme i orkestret. Han var også lidt af en showman, og når bandets sanger Tommy Duncan sang en sang om hjertesorg kom Wills med spydige kommentarer, for det her var festmusik, som ikke skulle tages alt for alvorligt.

Hans kendteste sange er stadig en del af mange countrysangeres repertoire: San Antonio Rose, Time Changes Everything, Faded Love.

Merle Travis

Merle Travis

Man kunne også nævne guitaristen og sangeren Merle Travis, der udover glimrende plader med sange og instrumentalguitar, også lavede plader med den karakteristiske swingbaggrund, en af hans kendteste er Sweet Temptation. Hans guitarspil er den karakteristiske vekselbasstil, der især blev udviklet af den afroamerikanske befolkning, derfor kaldes den også i countrysammenhæng Travis picking, og han sang især arbejdersange om kulminerne i Kentucky, som han havde lært af sine forældre, der stammede fra Kentucky, som Nine Pound Hammer, Sixteen Tons, Dark as a Dungeon. Hans guitarspil satte især sit præg på den senere Nashville guitarist Chet Atkins.

Eftertiden

Adskillige western swing bands fik lov at spille i felten i 2. Verdenskrig, fordi man godt vidste at der også var soldater fra Syden og Vesten, der gerne ville høre noget af det, som de kunne lide. Det åbnede så også op for flere af de Nordstatssoldater, der var vant til den rene swingmusik. Det har nok åbnet mange Nordstatsamerikaneres ører for, at også Syden og Vesten kunne have noget at tilbyde.

Selv om det ikke er en stærk genre på markedet som det var trediverne, kan man stadig høre den på spillesteder i Texas, hvor ”Bob Wills is still the king” som det hedder i en hyldestsang til Wills af countrysangeren Waylon Jennings. Og indimellem kommer der countrysange, der spilles med en swingrytme. 

I hvert fald har den sat sit præg på countrymusikken dels ved at introducere steel guitaren og takket være Merle Travis den specielle vekselbasguitar og violinspillets specielle rytmik blev lidt af et fast ideal i bluegrassens violinspil.

Og Bob Wills inspirerede mange af dem, der senere ville noget med deres countrymusik, men det hører et andet indlæg til.

Efter krigen skete der forandringer med det amerikanske samfund, der fik mange til at søge mod byerne. Det satte også sit præg på musikken, det handler næste indlæg om.

Næste indlæg: Honky Tonk